Danmark

Økonomimedarbejder

Kan du arbejde selvstændigt og struktureret med sans for detaljer? Kan du gribe og holde mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi søger!

Lidt om jobbet

Du får en central rolle i økonomiafdelingen – et kompetent team, som skaber gode resultater i et miljø med mange bolde i luften, men også plads til mange grin. Du får kontakt til hele koncernen, og dine primære arbejdsopgaver er:

  • Gennemgang og bogføring af rejseafregninger
  • Vedligeholdelse af anlægskartotek
  • Momsregnskab i Danmark, Norge, Sverige, Finland og England
  • Bogføring af omkostninger i datterselskaber og filialer (Sverige, Norge, Finland)
  • Deltage i årsafslutning
  • Bonusafregning til kunder og leverandører
  • Udvikling og vedligehold af vores bæredygtighedspolitik samt dataopsamling og rapportering
  • Indberetning til Elretur m.m.
  • Statistikker
  • Ad hoc-opgaver

Dine kompetencer:

  • Positiv, struktureret, kan arbejde selvstændigt
  • Tager ansvar og ejerskab af dine opgaver
  • Min. 3-4 års erfaring fra lign. job – og gerne en revisoruddannelse
  • Godt kendskab til Excel
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på en arbejdsplads, der aldrig står stille. Gode kolleger, en uformel omgangstone, smukke omgivelser og i det hele taget ’højt til loftet’. Stillingen er på 37 timer ugentlig og på adressen i Gødstrup ved Herning.

Løn og øvrige personlige vilkår er efter kvalifikationer. Tiltrædelse senest 1. februar 2023, og vi vurderer indkomne ansøgninger løbende.

Søg stillingen

For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at skrive til job@witt.dk. Send din ansøgning via linket nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig!